Målet er HTTPS på port 443, så du forventer, at netværkets HTTPS-tilladelse er nok. Den valgte proxy lytter dog på port 18347; den første forbindelse går til den port.

Klient-til-proxy-endepunktet og destinationen i CONNECT er separate adresser. Et netværk kan tillade direkte trafik til 443, men begrænse udgående forbindelser til vilkårlige proxyporte.

Hvis mange uafhængige proxy-poster fejler, før der kommer noget proxy-svar, skal du sammenligne deres lytteporte med klientens godkendte udgående politik. Hold målet fast, mens du undersøger det fælles første hop. Ved godkendte forsøg kan du sammenligne portene i listen over gratis proxyer med den politik; listen beviser ikke tilgængelighed fra dette netværk. Du må ikke slutte, at alle offentlige endepunkter er offline, blot fordi ét begrænset netværk ikke kan nå dem.

Et kasseret forbindelsesforsøg kan time ud; en aktiv afvisning fejler hurtigere. Ingen af meddelelserne identificerer alene, hvem der anvendte politikken. Brug det lokale netværks logfiler eller administratorregler, hvor de findes.

Anmod om det godkendte endepunkt eller en snævert begrundet adgangsændring. At fjerne hele den udgående politik er ikke en forudsætning for at bruge en proxy, og destinations-TLS-verificering bør ikke deaktiveres for at reparere en forbindelse, der aldrig nåede en TLS-udveksling.

Relaterede artikler