Til en applikation, der bruger Tweepys API-klasse i 4.14, skal du give proxyen til den klient:

api = tweepy.API(
    auth,
    proxy="http://proxy.example:8080",
    timeout=20,
)

Uddraget antager, at Tweepy er indlæst, og at auth er applikationens eksisterende godkendelseshandler. Proxy-routing erstatter ikke udbyderkontoen eller dens API-tilladelser. Hvor offentlige mellemled er tilladt, tilbyder HTTP-proxylisten kandidater til denne HTTP-rute uden proxykonto.

Den dokumenterede API-klasse er Tweepys v1.1-grænseflade. Dens proxy-argument leverer det HTTP-mellemled, der bruges til anmodninger. En historisk opskrift, der erstatter urllibs globale opener, konfigurerer ikke en moderne klient, hvis faktiske transport er en Requests-session.

Behold den konfigurerede instans, hvor operationerne udføres. Hvis dette objekt oprettes, og en anden API-instans derefter kaldes et andet sted, efterlades den tilsigtede rute på det ubrugte objekt.

Tweepys v2-klient er en separat klasse med en anden konstruktør. Tilpas proxyintegration til den grænseflade i stedet for at antage, at hvert Tweepy-objekt accepterer API-klassens argumenter. Det eksplicitte argument ovenfor er nyttigt til at vedligeholde den tilsvarende klientgeneration uden at ændre proxyadfærd for urelaterede Python-biblioteker.

Relaterede artikler