Tinyproxy-destinationsfiltre, klient-ACL'er og CONNECT-porte

Brug Tinyproxy-destinationsfiltre til værtsnavnebegrænsninger, og skel dem fra regler, der styrer kildeklienter eller CONNECT-porte.

En Allow-linje i Tinyproxy besvarer, hvem der må bruge proxyen. Det betyder ikke, at disse klienter kun kan nå værten, der står skrevet der. Destinationsfiltrering er en separat indstilling.

For en proxy, der er beregnet til at nå én navngivet tjeneste, kan filteret fungere som en tilladelsesliste:

Filter "/etc/tinyproxy/allowed-hosts"
FilterDefaultDeny Yes
FilterURLs No

Filen indeholder derefter de destinationsmønstre, som din valgte filtersyntaks tillader. Hold et smalt præcist værtsmønster, og kontrollér den konfigurerede FilterType, før du vælger regulære udtryksankre eller jokertegnsyntaks. Et mønster skrevet til én tilstand kan betyde noget andet i en anden.

Der er tre forskellige kontroller

  • Klientreglerne Allow/Deny begrænser kildeklienter.
  • Destinationsfiltrering begrænser den anmodede vært eller URL.
  • ConnectPort begrænser CONNECT-destinationsporte.

Tinyproxy-manualen dokumenterer disse hver for sig. Et destinationsfilter tilføjer ikke proxygodkendelse, og en porttilladelse begrænser ikke anmodninger til ét værtsnavn.

For HTTPS gennem en normal tunnel skal du arbejde med destinationsværten. Den krypterede anmodningssti er ikke tilgængelig som almindelig proxy-synlig tekst, så et stiudtryk, der virker for klartekst-HTTP, bør ikke antages at inspicere HTTPS-siders stier.

Overvej også webstedets afhængigheder. Én side kan hente billeder eller godkende gennem andre værter. Tilføj kun de destinationer, der faktisk er nødvendige; at gøre en præcis værtsregel til et bredt suffiks for at rette ét manglende billede kan tillade meget mere trafik. Hold listen forståelig nok til, at hver tilladt destination har en grund.

Relaterede artikler