Traditionel Whois bruger sin egen TCP-protokol, typisk på port 43. Det er ikke en HTTP-anmodning, blot fordi svaret beskriver et internetdomæne.

Variablen http_proxy hjælper kun software, der læser den for en understøttet HTTP-proxyvej. En Whois-implementering kan ignorere variablen, mens den opretter sin normale TCP-forbindelse.

Hvis en bestemt klient understøtter SOCKS, skal du konfigurere den dokumenterede funktion. En kompatibel TCP-indpakning er en anden mulighed, afhængigt af indpakningens aflytningsgrænser og proxyens politik for destinationsporte. Antag ikke, at ethvert program ved navn whois har de samme funktioner. Hvis klienten understøtter SOCKS, og offentlige mellemled er tilladt, tilbyder SOCKS-proxylisten kandidater til at kontrollere adgangen til de faktiske Whois-servere og -porte, inklusive henvisninger.

HTTP-baserede registreringsdatatjenester, herunder RDAP, bruger en anden applikationsprotokol og kan få proxyunderstøttelse fra en HTTP-bevidst klient. At skifte grænseflade er en bevidst ændring af værktøj og svarformat, ikke bevis for at den oprindelige Whois-forespørgsel hele tiden var HTTP.

Hold også øje med henvisningsadfærd: en opslagning kan kontakte mere end én server. Én tilladt forbindelse beviser ikke, at hver senere destination kan bruge den tilsigtede rute.

Relaterede artikler