Portér proxyudvidelser mellem Chrome og Firefox
Firefox og Chrome udstiller udvidelses-API'er med enslydende navne, men forskellige konfigurationsmodeller. Portér routingpolitikken, ikke kun navnerummet.
At omdøbe chrome til browser er ikke en fuldstændig port af en proxyudvidelse.
Chromens konfiguration til fast server bruger et mode- og regels-objekt. Firefox udstiller sin egen grænseflade til globale proxyindstillinger og en proxy.onRequest-API pr. anmodning. Lignende navne gør ikke deres inputobjekter udskiftelige.
Begynd med den politik, du vil udtrykke: ét fast endepunkt, en PAC-konfiguration eller en rute, der vælges særskilt for hver anmodning. Brug derefter den grænseflade, der er dokumenteret for hver browser.
Firefox' lytter pr. anmodning kan returnere proxyoplysninger fra udvidelseskode. Det kræver proxy-tilladelsen og den relevante værtadgang for opsnappede anmodninger. Det er et andet design end at kopiere et Chromekonfigurationsobjekt til fast server og håbe på, at browseren genkender hvert felt.
Kontrollér også den understøttede Firefox-version og manifestkravene. Gamle eksempler, der bruger proxy.register(), beskriver en tidligere API og bør ikke være grundlaget for en aktuel udvidelse.
Hold delte politikdata adskilt fra browserspecifik tilpasning. Test og diagnostik bør vise den rute, der vælges for en destination i hver browser, inklusive et bevidst direkte resultat. Et gyldigt manifest og et API-kald uden fejl er kun begyndelsen.