Et script, der kører på en webside, har ingen generel indstilling, der ændrer browserens udgående proxy. En browserudvidelse kan have ekstra tilladelser, men den kører under en anden sikkerheds- og konfigurationsmodel.

Denne forskel går tabt i gamle svar på fora. Kode, der bruger privilegerede Firefox-internaler, ældre udvidelsesmoduler eller forladte add-on-SDK'er, var aldrig et almindeligt webside-API. At indsætte et sådant uddrag på en side giver ikke de rettigheder.

Brug browserens udvidelses-API

En Firefox-udvidelse kan bruge det dokumenterede proxy.settings API med de krævede tilladelser. Chrome tilbyder sin egen proxy-udvidelses-API. Deres konfigurationsmodeller er forskellige; kontroller manifestkravene og de understøttede indstillinger for den browser, du sigter mod.

En udvidelse bør også tage højde for politikker eller andre udvidelser, der styrer den samme indstilling. Et vellykket API-kald er ikke grund til at antage, at hver destination nu følger den rute, du havde tænkt. Undersøg den resulterende konfiguration, og bevar brugerens mulighed for at gendanne den.

At ændre en fetch-URL ændrer destinationen

En webside kan kalde en applikationsserver, der videresender en anmodning på dens vegne, under browserens webregler. I det design forbinder browseren til den applikationsserver. Den har ikke installeret en generel browserproxy eller ændret den rute, som uvedkommende faner bruger.

På samme måde ændrer det ikke forbindelsens kildeadresse at sende en header med en anden IP-adresse. En destination kan fortolke betroet videresendelsesmetadata efter sin egen politik, men netværksstien er et særskilt faktum.

Hvis dit mål er en IP-skiftende proxy til browsing, så vælg en passende post fra listen over gratis proxyer, og opsæt en understøttet browserproxy eller en autoriseret udvidelse. Hvis målet er én webapplikations eksterne fetch, så design den funktion omkring dens faktiske server- og browsergrænser.

Relaterede artikler