At angive en HTTP-proxy for HTTP-skemaet konfigurerer ikke nødvendigvis en HTTPS-anmodning. I LWP bestemmer skemaet i den anmodede URL, hvilken proxy-mapping der slås op.

Et eksplicit fælles endepunkt kan tildeles begge skemaer:

use LWP::UserAgent;

my $ua = LWP::UserAgent->new(timeout => 15);
$ua->proxy(['http', 'https'], 'http://proxy.example.net:8080');
my $response = $ua->get('https://example.com/');

For tilladte offentlige anmodninger tilbyder HTTP-proxylisten kandidater til den fælles LWP-proxy-URL. Destinationen er HTTPS, mens proxyens URL er HTTP. Det er et normalt CONNECT-arrangement, ikke en grund til at omdøbe proxyens skema til HTTPS.

Hvis applikationen skal læse proxy-miljøvariabler, skal du vælge den registrering via env_proxy. En variabel, der findes i shellen, er ubrugelig, hvis denne klient aldrig importerer den. Undersøg den relevante HTTPS-indstilling og omgåelsesreglerne, ikke kun HTTP-værdien.

Hold den valgte konfigurationskilde bevidst. Import af miljøindstillinger efter en eksplicit tildeling kan gøre resultatet forskelligt fra det endepunkt, som koden tilsyneladende vælger.

Certifikatstillid og godkendelse af websteder forbliver adskilt fra proxy-routing. Diagnosticer en direkte forbindelse, en proxyafvisning og en senere TLS-fejl på deres egne stadier i stedet for at udskifte alle indstillinger på én gang.

Relaterede artikler