Proxychains DNS: hvorfor værtsnavne får syntetiske IP-adresser
Forklar proxychains-ngs syntetiske DNS-adressemapping, og skel mellem en intern pladsholder og den rigtige destination eller udgangsadresse.
Et program under proxychains opløser et almindeligt værtsnavn til et ukendt adresseområde. Den adresse kan være en bogføringsværdi inde i indpakningen i stedet for et DNS-svar fra internettet.
I sin proxy-DNS-tilstand kan proxychains-ng huske et værtsnavn, returnere en syntetisk adresse til programmet og senere oversætte den værdi tilbage til værtsnavnet, når den opsnappede forbindelse åbnes gennem en proxy.
Pladsholderen er ikke exit-IP'en
Eksempelkonfigurationen dokumenterer proxy_dns og remote_dns_subnet. Det reserverede mappingområde kan konfigureres. Det er ikke en adresse, du bør forvente at kunne ping eller offentliggøre som proxyens offentlige kilde.
Det afhænger af, at de relevante navneopslags- og forbindelseskald opfanges inden for den tilsigtede proces. Et program, der udfører sin egen DNS via en anden mekanisme, gemmer pladsholderen til senere urelateret brug eller omgår den tilsluttede socket-sti, kan opføre sig anderledes.
Denne begrænsning forklarer, hvorfor en syntetisk adresse i en log ikke i sig selv er bevis for, at hele programmet bruger fjern-DNS korrekt. På samme måde tester et separat DNS-værktøj uden for den indpakkede proces ikke programmets mappede forbindelse.
Skeln mellem programmets pladsholder, den rigtige destinationsadresse valgt på proxy-siden og den offentlige udgang, som webstedet ser. De tjener forskellige formål og behøver ikke at stemme overens.
Når du fejlretter, skal du beholde værtsnavnet i dine noter og identificere den præcise indpakkede proces og konfigurationen. Hvis du manuelt erstatter en mistænkelig pladsholder, kan du miste den mapping, som indpakningen havde brug for for at gendanne værtsnavnet, og gøre en forståelig indirekte henvisning til en forbindelse til det forkerte mål.