For at vælge en udgående IP eksplicit er to faste proxy-endpoints ofte lettere at gennemskue end en rotationsregel. Med 3proxy kan hver tjeneste have en udgående kildeadresse.

Efter dine eksisterende bruger-, godkendelses- og adgangskontrolindstillinger kan et tjenestefragment se sådan ud:

socks -i127.0.0.1 -p1080 -e192.0.2.10
socks -i127.0.0.1 -p1081 -e192.0.2.11

Disse SOCKS-lyttere er kun lokale. Erstat dokumentationsadresserne med adresser, der er tildelt på serveren. Fjernklienter har brug for en tilsigtet privat lytter og den relevante netværks- og godkendelsespolitik, ikke en tilfældigt åbnet wildcard-lytter.

3proxy-referencen -i, den klientvendte adresse, fra -e, tjenestens udgående kilde. Et program vælger det første eller andet endpoint; det lover ikke en anden IP for hver anmodning.

Skriv ned, hvad hvert endpoint betyder

For eksempel er port 1080 beregnet til at gå ud gennem adresse A og port 1081 gennem adresse B. Den tilknytning gør overraskende adfærd lettere at undersøge end en udokumenteret pulje.

Den udadtil synlige identitet afhænger stadig af netværket. En udbyder skal tillade den valgte kilde, og ruten skal returnere trafik korrekt. Hvis upstream-NAT omskriver begge kilder til én offentlig IP, ser websteder den oversatte adresse.

En eksisterende browserforbindelse kan også beholde sin tidligere vej efter en konfigurationsændring. Fastslå først, at en ny forbindelse brugte den tilsigtede lytter, og følg den derefter til det sidste udgående hop. At tælle konfigurerede tjenesteporte alene tæller ikke forskellige offentlige udgange.

Relaterede artikler