Kan en privat proxy acceptere kun din applikation?
Forklarer grænserne for begrænsninger på applikationsnavn og User-Agent og skelner mellem besiddelse af legitimationsoplysninger og bevis for et bestemt program.
En videresendende proxy kan kræve legitimationsoplysninger, begrænse kildenettværk og anvende destinationspolitik. Disse kontroller beviser ikke, at den kaldende er ét bestemt program.
Et User-Agent- eller tilpasset header leveres af klienten og kan kopieres. Derfor er et applikationsnavn i en anmodning uegnet som den eneste port til en privat proxy.
Brug adgangskontroller, der udtrykker det, du faktisk kan validere: en autoriseret konto, en tilladt netværksplacering og de tilsigtede destinationer. Beskyt og tilbagekald klientens legitimationsoplysninger gennem applikationens sædvanlige design til håndtering af hemmeligheder. Verificér derefter tilladte og afviste anmodninger mod den tilsigtede adgangsgrænse.
Selv stærkere klientautentificering fastslår besiddelse af en godkendt nøgle eller legitimationsoplysning. Det bør ikke beskrives som en absolut garanti for, at intet andet program kan bruge den legitimationsoplysning.
Hvis kravet er håndhævelse af administrerede enheders eller applikationers integritet, skal du angive det som et ekstra systemkrav. Lov det ikke på baggrund af en Squid-headerregel, der blot genkender en streng, som den kaldende selv valgte at sende.