Mercurial-proxyomgåelse: hvorfor http_proxy.no kan blive ignoreret

Hold interne Mercurial-repositorie-værter direkte gennem http_proxy.no, og kontroller always-tilsidesættelsen, før du ændrer endepunktet.

En Mercurial-proxy kan forblive standarden for eksterne repositorier, mens interne værter går direkte. Til en offentlig HTTP-rute vælges vært og port fra HTTP-proxylisten til standardendepunktet:

[http_proxy]
host = proxy.example:8080
no = hg.internal.example,localhost
always = false

Værdien no er en kommasepareret liste af værtsnavne. Mercurial dokumenterer always=true som at tvinge proxybrug selv for localhost og poster på den liste. At føje en vært til no og samtidig beholde den tilsidesættelse kan derfor efterlade dens rute uændret.

Til én kørsel kan de relevante værdier tilsidesættes uden at omskrive konfigurationen:

hg --config http_proxy.always=false    --config http_proxy.no=hg.internal.example incoming

Repositoriets konfigurerede standardsti skal faktisk navngive den vært. Dette eksempel erstatter no-værdien for kommandoen; medtag andre nødvendige poster, hvis den kørsel også har brug for dem.

Brug hg config --source til at finde de effektive indstillinger, når bruger-, repositorie- og systemkonfiguration er uenige. Fjern adgangskoder, før du deler det output.

Disse kontroller gælder for webbaseret repositorieadgang. Et ssh://-repositorie bruger en anden transport. Direkte HTTP-routing kræver stadig en netværkssti og repositoriets egne legitimationsoplysninger.

Relaterede artikler