Hvilken IP skal du tillade på en proxyserver?
Tillad kildeadressen, proxyen faktisk ser. En bærbars private LAN-adresse er normalt ikke dens offentlige kilde ved en fjernforbindelse.
Brug den kildeadresse, proxyen ser på den indgående forbindelse. Den bærbares wi-fi-adresse er ikke nødvendigvis den adresse.
En bærbar med privat adresse 192.168.1.20 kan for eksempel nå en fjernproxy via en NAT-router. Proxyen ser normalt den oversatte offentlige kilde, så en regel for den private adresse matcher ikke. På en privat sti, som bevarer adressen, kan samme private adresse derimod være helt rigtig.
Bekræft observationen ved proxyens indgang: undersøg forbindelses- eller adgangsloggen, hvis du driver den, eller brug den administrerede tjenestes dokumenterede metode til klientadressen. En IP-kontrolside i browseren giver kun kontekst, fordi den kan bruge en anden rute. Test det faktiske program og stien; en anden proxy, VPN eller netværksændring kan ændre kilden.
Flere enheder kan dele én oversat adresse. En IP-regel identificerer en netværkskilde, ikke en individuel bruger; afgør derfor også behovet for godkendelse. Ændres kilden, så sørg for en understøttet opdateringsproces eller godkendelsespolitik i stedet for at åbne tjenesten for alle adresser.
Kontrollér ved anvendelse reglens placering og den endelige standardafvisning i den installerede proxyversion, og test derefter tilladte og afviste kilder. Squids adgangsrækkefølge kan for eksempel gøre en senere begrænsning virkningsløs. Kildetilladelse og mål-/porttilladelse er separate beslutninger; korrekt klientadresse kræver ikke adgang til alle mål.