Brug netværkstjenestens navn i macOS-proxykommandoer

en0 identificerer en netværksenhed. Wi-Fi er normalt navnet på en konfigureret netværkstjeneste. En proxykommando, der beder om et tjenestenavn, forventer den sidste type identifikator.

Begynd med de navne, maskinen faktisk har:

networksetup -listallnetworkservices

Brug det fulde tjenestenavn fra det output. Det kan være Wi-Fi, et beskrivende navn på en USB-adapter eller et navn, nogen har tildelt lokalt. En deaktiveret tjeneste kan være markeret med en stjerne i listen; den markering er ikke en del af navnet, der skal kopieres.

For en eksempeltjeneste med navnet Office Ethernet ser opsætningen af en HTTP-proxy sådan ud:

networksetup -setwebproxy "Office Ethernet" proxy.example.internal 8080

Anførselstegnene bevarer mellemrummet i tjenestenavnet. Proxyværtsnavn og port er separate argumenter. Erstat dem med de rigtige værdier; til en test, der tillader offentlige HTTP-endepunkter, leverer HTTP-proxylisten kandidater. Brug de rettigheder, som maskinens administrationspolitik kræver.

Opsætning af den tjeneste konfigurerer ikke en anden tjeneste, blot fordi begge kan nå internettet. En Mac med både Ethernet og Wi-Fi tilsluttet kan have flere relevante konfigurationer. Kontrollér den tjeneste, der bærer den berørte applikations forbindelse, før du anvender den samme ændring andre steder.

Hold også de protokolspecifikke indstillinger adskilt. En webproxyindstilling, en proxy til sikre webdestinationer, en SOCKS-proxy og en automatisk PAC-URL er forskellige konfigurationsposter. Ændring af HTTP-posten beviser ikke, at alle de andre skal slås til eller fra sammen.

Apples ældre kommandoreference til Remote Desktop skelner allerede mellem netværkstjenester i disse kommandoer. På den administrerede maskine skal du bruge networksetup -help til at bekræfte de tilgængelige valgmuligheder og derefter kontrollere den tilsigtede tjeneste i netværksindstillingerne. En enhedsidentifikator fra en grænsefladeliste erstatter ikke valget af den tjeneste.